Af
Anders Jørgensen
Nick
Ingman er en midaldrende gentleman, der drikker earl grey
og tager imod i sit omklædningsrum klædt
afslappet kun en time før forestillingen Manden
der ønskede sig en havudsigt, skal vælte
Århus Festuge for anden gang. For det gjorde den
noget så eftertrykkeligt den forestilling, hvor
Steffen Brandt og TV-2's sange blev smeltet så flot
sammen med RadioUnderholdningsOrkestret storladne
akkompagnement og danserne fra Schaufuss-ballettens
fascinerende historiefortællinger. Komponisten,
arrangøren og dirigenten Nick Ingman er manden,
der bandt det hele sammen. Den velanskrevne
arrangør, der sørger for det klassiske
løft på de bedste popsange, er blevet brugt
af et utal af store navne fra pop- og rockverdenen
igennem årene. David Bowie, George Michael, Eric
Clapton,
Paul McCartney, Whitney Houston, Tina Turner, Tom
Jones og Radiohead er nogle af de kunstnere han har
arbejdet sammen med. TV-2 fandt ham efter, de havde
siddet og lyttet til et utal af popalbums med klassiske
ingredienser. De faldt over koncert- og videofilmen PNYC,
som Nick Ingman lavede med det moderne poporkester
Portishead og New York Philharmonikerne i 1997 i
forbindelse med Portishead's andet album. Og så gik
det stærk med at få sendt TV-2 sange over
internettet til England. Steffen Brandt rejste til London
og oversatte TV-2's univers til den erfarne
arrangør.
De hvide
tangenter
- Jeg kunne lide Steffens sange første gang,
jeg hørte dem. De var så uamerikanske. Hos
de fleste orkestre jeg har arbejdet med er der en snert
af Beatles eller noget andet velkendt. Det kan jeg ikke
sige om TV-2. De er helt sikkert meget europæiske
og ikke særlig amerikanske. Det kan godt
være, at det er en uheldig sammenligning, men jeg
hører noget af det samme i TV-2, som jeg
hører i ABBA's musik. Der er ingen blues. Det er
alle de hvide tangenter på klaveret, de spiller
på. Det er sjældent, du hører det,
siger Nick Ingman. Hans job var at arbejde
RadioUnderholdningsOrkestret ind i TV-2's sange uden at
overtage den oprindelige popsang. - Det er en stor
fristelse at få 50 mennesker i et klassisk orkester
til at spille højt sammen med et poporkester,
fordi det i forvejen spiller højt. Kunsten er at
vide, hvornår man skal holde sin mund. Det handler
om at finde hullerne i sangene og understøtte
stemningerne. Steffen havde jo forklaret mig, hvad
sangene handlede om, fortæller Nick Ingman. Han er
stærkt medvirkende til, at det hele endte i et stor
crescendo med udsolgte aftener i Musikhuset i Århus
og det samme i København, når Manden der
ønskede sig en havudsigt, bliver opført den
20. og 21. november i Falkoner Teatret.
Stående
ovationer
Men hvad gør en popsang god til at spille
sammen med det klassiske element? - Jeg kan sige
hvornår et band aldrig skal bruge et orkester.
Heavy-rocken fylder så meget, at man kan
spørge, hvorfor tilføre klassisk orkester
her? Alle frekvenserne er allerede fyldt op. Jeg har
lavet en del med Oasis, som på forhånd har
læsset en masse i sangene. Det er svært. Men
TV-2's sange er ret langsomme og forholdsvis tomme, siger
Nick Ingman. Et kvarter senere stod han og dirigerede et
poporkester, et klassisk orkester og en ballettrup. To
timer senere modtog de et kvarters stående
ovationer. I perioden mellem festugen i Århus og
opførelsen af Manden der ønskede sig en
havudsigt i Falkoner Teatret, har Nick Ingman arbejdet
sammen med Rod Stewart og Kylie Minogue på deres
kommende cd'er
