Kunstkalender 1999 med TV-2 maleri

- Kalenderen kan kun bestilles gennem AIDS-Fondet

 

TV-2 og rockens livmoder

Af Johannes Andersen, Aalborg

Det var lørdag nat. En mørk og halv klam lørdag nat. De fleste havde allerede fået musik nok til flere måneder frem i tiden. Benene var trætte. Ryggene stive. Maven lidt svumpet af øl. Men ifølge programmet for Roskilde Festival 1998 skulle TV-2 spille klokken 2.30.

 

Med Karen og Svend til koncerten

Karen, der går i 2. G i Nykøbing, gad egentlig ikke at se mere. Men nu trak vennerne, så hvorfor ikke. Om ikke andet så fordi TV-2 plejer at være rimeligt gode til at få folk med. Et indtryk der stadig holdt ved, selv om de var lidt tamme, sidst Karen hørte dem. For meget dansktop og fællessang, som hun sagde.

Svend, der er frisør i Horsens, var også ved at være mere end færdig. Men han havde aldrig hørt TV-2 live, så nu skulle det være. Også selv om vennerne ikke gad mere: - De laver nogle gode melodier og så er de ret sjove. Især ham der Steffen Brandt.

Det var ikke bare Karen og Svend der havde fået lyst til endnu mere musik, dér midt imellem en godt brugt lørdag og en flad søndag. Det store telt ved Roskilde Festivals grønne scene blev langsomt men sikkert fyldt op af forventningsfulde mennesker i alle aldre. De fleste havde set bedre dage, og trætheden var i den grad ved at overvinde de fleste. Man brugte ventetiden til at fundere over, hvorvidt TV-2 overhovedet gad stille hele anlægget op, og om de overhovedet gad spille, på det her tidspunkt.

 

Ikke bare noget de lod som om

Men pludselig gik tæppet, og midt i røg, damp, billeder og sange fra den nyeste CD Yndlingsbabe foldede TV-2 sig ud i en glad og varm koncert, med masser af overskud til virkelig at få folk med. Karen kunne i hvert fald ikke klage. Hun fik hvad hun drømte om, og efter koncerten var hun både svedig, hæs og fuld af begejstring. Godt nok var der masser af dansktop og fællessang, men det var rigtigt. Det var ikke bare noget de lod som om. Det var rigtigt, som Karen fortalte med begejstring i stemmen: -Vi sang med fordi vi var glade for at være der, alle sammen samtidig.

Efter en håndfuld af de nyere sange fra Ynglingsbabe og Kys Bruden, begyndte Steffen Brandt og det solide hold bag ham, bestående af Hans Erik Lerchenfeld, Georg Olsen, Sven Gaul, Unge Nilsson og The Århus Horns på klassikerne. Eksempelvis på den længselsfulde tur bag de duggede ruder, på et intenst kik på lanternen, på ønsket om at skabe verden perfekt, på tur til de københavnske forstæder, hvor publikum blev slæbt både frem og tilbage og be-bab-a-lu-la og hele vejen hjem igen, og på drømmen om de unge, ræven og rønnebærrene. Krydret med Beatles' gamle klassiker Penny Lane, og masser af veloplagt småsnakken af Steffen Brandt.

Det var uden sammenligning det bedste Svend havde hørt på Roskilde Festival dette år. Her gik samspillet mellem orkester og publikum op i en højere enhed, holdt sammen af det grønne telts indkapslende sider. Han havde kort sagt haft det rigtigt godt.

 

En af dette års bedste koncerter

Det var heller ikke helt forkert. I dette varme grønne telt, under nattens sorte himmel og med en sol, der så småt var ved at tage sig sammen til en ny dag, befandt vi os alle i rockens livmoder. I en tæt, varm, pulserende og livgivende hule. Der hvor tiden står stille, hvor glæden og engagementet får et ekstra pust af ny liv. På Roskilde Festival 1998 lavede TV-2 uden tvivl en af deres bedste koncerter på dette års turné.

Der manglede dog én ting. Ølvognen. Allerede i begyndelsen af 80'erne drømte TV-2 om at spille på Roskilde Festival, og dengang ville man snige sig ind på festivalen, skjult i en ølvogn, hvor man pludselig skulle trække forhænget fra, og så stod de der. Samme år blev de imidlertid udtaget til holdet på Roskilde Festival 1981, og så gik den plan jo i vasken.

Siden 1990 har TV-2 været udelukket fra Roskilde Festival, og der er gået enkelte rygter om endnu et fremstød i en ølvogn. Men heller ikke denne gang blev det nødvendigt. Det kunne ellers være lidt af en oplevelse: TV-2 i en Tuborg-vogn på Roskilde Festival. Nogen ville ligefrem tale om en provokation.