Anmeldelser af »The Holbæk Recordings 81«


Presseklip   >  Nyheder   >  Oversigt



Ajour - 6.1.2022



Den sidste turist i Europa

Gaffa   * * * * *
Før ruderne duggede

Nordjyske (omtale)
tv-2 i en gammel papkasse


 


Gaffa  * * * * *

Før ruderne duggede

Af Simon Heggum

... Fedt er det fandeme, og Sven Gaul får dælme hamret igennem på 4/4, mens især Hans-Erik Lerchenfeldt viser, at der også var bid i de virtuost spillede seks strenge. Især på den faretruende ”Bordeaux – Bilbao”, den bevidst kantede afslutning på ”Isbryderen Lenin” og den smågeniale ”Hvad skal jeg svare mit TV?”. Dog burde det mest interessante være Brandt, der endnu ikke havde fundet den ikoniske stemme, som vi kender ham for i dag. Den sammenbidte vokal, han sang med dengang, kom fra et dybere toneleje og virkede væsentlig mindre udfarende end nu, hvilket er lidt af en bedrift, når man snakker Brandt...

... Liveoptagelsen er helt sikkert gruppens bedste siden den uovervindelige Manden der ønskede sig en havudsigt. Hvis liveudgivelser med gamle optagelser bliver en vane, ville det ikke gøre noget at få flere fra de tidlige firsere, hvor bandet – uden nogen rigtig bemærker det i dag – flyttede grænserne for dansk, elektronisk musik.

Link til hele anmeldelsen

 




Nordjyske

tv-2 i en gammel papkasse

Af Tor Bagger: 'Sange på hjernen'

... I de tidlige år havde tv-2 ved deres koncerter en lydmand ved navn Anders Gadegaard Frandsen.

Han gik bort i 2008, og hans bror Christian Frandsen, som arbejder med studieindspilninger og lydproduktion, arvede nogle af de ting, Anders havde samlet gennem årene. I 2015 gik Christian på opdagelse i Anders Frandsens gamle kassettebånd, og i samlingen fandtes flere optagelser fra tiden som lydmand på tv-2' s turnéer fra begyndelsen af 1980' erne til midten af 1990' erne.

Det ældste bånd havde påskriften " TV-2 Holbæk 2-10-81" og stammede fra en koncert på Elværket i Holbæk i oktober 1981, hvor Anders G. Frandsen havde sat en kassettebåndoptager til at optage signalerne fra mixerpulten.

Hans efterladte bror lavede lidt indledende arbejde i forhold til at forbedre lydkvaliteten og kontaktede derefter tv-2 for at høre, om de var interesserede i at høre den gamle optagelse. De fire århusianske musikere var mere end nysgerrige, og i fællesskab med tv-2 og eksperter fra USA har Christian Frandsen gennem flere år arbejdet på at rense lyden og lave små rettelser og tilføjelser, så optagelserne ville blive egnede til at dele med omverdenen...

Hele artiklen findes i Nordjyske, 5. januar 2022













  Copyright © TV-2 & Stjernekasterne · Oplysninger kan frit citeres med kildeangivelse · Redaktion & layout: Stjernekasterne